Følg

Hvilke karrosser kan jeg bruge til min bil?

Når du skal købe en ny karrosse skal du vide hvilken størrelse din bil er. Fjernstyrede biler betegnes i skala. Skala 1:1 er normal størrelse og en fjernstyret bil angives som en andel af den normale størrelse. En rigtig Ferrari Enzo er skala 1:1 og en fjernstyret Ferrari Enzo kan fx være skala 1:10 - dvs. 1/10 del af den rigtige bils størrelse.

De mest populære størrelser er:
skala 1:32 - meget små biler
skala 1:18 - små biler (både onroad og offroad)
skala 1:10 - den mest almindelige til onroad biler (se uddybning nedenfor)
skala 1:8 - typisk store offroad biler

-> Se eksempler på karrosser her

Når du skal finde en karrosse til din bil skal du sørge for at størrelsen er rigtig. Læs på produktet og spørg hvis du er i tvivl.

Tilpas og design din egen karrosse
Nye karrosser leveres direkte fra støbeformen så du skal selv klippe dem til, dvs. at du skal klippe hjulkasserne ud og andre detaljer. På den måde sikrer producenten af karrossen at den passer til flest mulige biler. Karrossen er helt blank når du får den så du kan male den præcis som du vil.

Her er det gode værktøj:
->  Lexan saks med bøjet spids (suveræn til de snævre vinkler)
->  Skalpel (vigtig i værktøjskassen)
->  Body Reamer (til at lave perfekte huller)
->  Afdækningstape (i mange bredder)
->  Maling til karrosser (speciel maling til den fleksible plastik)

Skala 1:10 biler har nogenlunde den samme størrelse - men der er nogle små og vigtige forskelle.

Elektriske biler er 190mm brede
De normale elektriske fjernstyrede biler i skala 1:10 er 190mm brede - dvs. 19cm når du måler den totale bredde. Det betyder at du kan bruge alle karrosser som er 190mm brede direkte på din bil. Karrossen vil sidde flot og hjulene vil gå helt ud til kanten.

Nitro biler er 200mm brede
Skala 1:10 nitrobiler er bredere end el-biler og når du målet den totale bredde på bilen så er den 20cm (200mm) - præcis 1cm bredere end el-biler. Til din nitrobil skal du bruge 200mm karrosser, så kommer hjulene til a sidde helt ud til kanten af karrosse.

Men der er undtagelser - M
Flere producenter vil gerne lave biler som i virkligheden er små - fx en Mini eller Suzuki Swift. Hvis de skal være realistiske så skal de også være mindre som fjernstyrede biler. Derfor findes der biler som er skala 1:10, men mindre... fx Tamiyas M03 serie. Karrosserne til disse biler er stadig 190mm brede men har en mindre akselafstand - dvs. at afstanden mellem for og baghjul er blevet mindre.

Kan jeg bruge en 200mm karrosse på en el-bil?
Ja, det kan du sagtens - men hvis du sætter den direkte på så er den 5mm for bred i begge sider, og det kan godt se lidt fjollet ud. Du kan løse det ved at bruge fælge som stikker længere ud (+ offset) eller ved at bruge længere hjulaksel-låse.

Kan jeg bruge en 190mm karrosse på en nitro-bil?
Nej, det duer ikke... men alt kan lade sig gøre hvis man er kreativ, men det vil kræve at du udvider hjulkasserne så forhjulene kan dreje. Det vil ofte være så meget at der ikke er meget karrosse tilbage.

VIGTIGT: det er ikke alle producenter som laver 100% ens karrosser, så du skal altid checke om karrossen passer til din bil inden du køber.

HUSK at hvis du er kreativ og fingernem, så kan du løse meget.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere.
Drevet af Zendesk