Følg

Kan jeg bruge 11.1V LiPo batterier i min bil?

Vi fraråder generelt brug af 11.1V LiPo batteripakker!

De fleste biler (fartregulatorer / ESC) er lavet til max 7.4V og kan derfor slet ikke klare 11.1V. Hvis du tilslutter et 11.1V vil elektronikken brænde af.

En god 11.1V Lipo batteripakke kan give EKSTREMT meget power - så meget at de fleste biler ikke kan holde til det i længden. Det betyder at du skal være forberedt på at skifte dele ofte - i nogle tilfælde efter hver tur! 11.1V LiPo er kun for øvede brugere!

Hvorfor fraråder i 11.1V lipo?!
Det er fordi vi helst vil have at du får en god oplevelse med din fjernstyrede bil. Vi kan se i vores butikker og på værkstedet hvor mange skader der kommer ved brug af 11.1V - så vi siger det kun for at hjælpe dig. Vi kunne tjene flere penge ved bare at sælge batterierne - men vi synes det er sjovere at have glade kunder :)

Jamen jeg har en ven der kører med 11.1V uden problemer?!
Vi kender mange der sagtens kan køre med 11.1V - men de ved også hvornår de IKKE skal give fuld gas. Dvs. at de kender deres bil og ved hvornår den er presset og hvornår den kan holde til mere power.

Min bil kører ikke hurtigt nok med 7.4V Lipo?!
Vi har mange der kommer i vores butik og siger dette. I de fleste tilfælde skyldes det at batteripakkens kvalitet er dårlig. Som med alt andet kan man købe billige (og dårlige) batteripakker. Start med at bruge et 7.4V af god kvalitet - så skal du se løjer.

Producenten skriver at min bil godt kan bruge 11.1V!?
Det er fint, men husk at læse det med småt. Mange producenter skriver også at 11.1V kun er til high-speed-runs i meget få minutter af gangen.

Jeg VIL have 11.1V nu!
Du bestemmer selv - vi forsøgte bare at hjælpe :)
Var denne artikel en hjælp?
1 ud af 1 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere.
Drevet af Zendesk