Følg

Hvad betyder brushless?

Tommy

Brushless er betegnelsen for en nyere type elektriske motorer som simpelt fortalt er mere effektive end traditionelle motorer. En brushless motor kræver en fartregulator (ESC) som understøtter brushless.

Læs alt det nørdede om brushless: WIKI Brushless motors

LÆS FØRST: batteripakken er vigtig!

For at udnytte din brushless motor ordenligt så skal du have et ordenligt batteri - ellers kan det være ligegyldigt med en kraftig motor. LiPo batterier er det eneste rigtige til brushless. Flere af de større brushless systemer kan slet ikke køre med NiMH batterier. Læs mere om LiPo nederst.

Hvad betyder T og KV?

Brushless motorer er viklet af kobbertråd i stil med de traditionelle kulmotorer. Derfor kan de også være opgivet med TURNS (T), som er det antal gange kobberet er viklet rundt i hver enkelt spole inden i motoren. Jo færre turns = jo mere power og hurtigere motor.

KV er RPM/Volt. Dvs. det antal omgange motoren drejer per volt den får fra fartregulatoren. Eksempel: 

-Brushless motor med 4300KV 

-ESC der forsynes med et 7,4V LiPo batteri

Regnestykket bliver 4300 x 7,4 = 31820 RPM

Kan min bil holde til en brushless motor?

Der er meget mere power i en brushless motor og der er mange biler som "giver op" i løbet af kort tid. Det er fx tandhjul og aksler som simpelthen bliver slidt i stykker pga. de mange kræfter. Der er kommet flere biler på markedet som er lavet til brushless og som kan holde til det. Hvis din bil ikke er bygget til brushless så må du forberede dig på at have lidt ekstra reservedele med i værktøjskassen.

Hvilken motor skal jeg vælge til min 1:10 ONROAD bil?

EZRUN 9T er rigtig godt til de fleste 1:10 onroad biler. Her får du masser af power og det suveræne programmeringskort. 

http://morfars.dk/products/brushless-system-ezrun-v2-9t-35a


Hvilken motor skal jeg vælge til min 1:10 OFFROAD bil?

Det er svært med offroad biler da kørslen varierer meget. Der er fx kæmpe forskel på om du kører på grus, græs eller asfalt. Med offroad biler er det også ekstremt vigtigt at gearingen er lavet korrekt - ellers kan alt brændes af. 

Skriv og en mail, så vejleder vi dig, med lige din bil =)

Hvilken motor skal jeg vælge til min 1:8 bil?

De store elektriske biler kræver store systemer. I denne kategori har vi set rigtigt mange systemer der ikke kan klare mosten. Det eneste system som virkelig virker er EZRUN 1:8 - det er suverænt på fx E-Maxx, E-Revo og ombyggede 1:8 nitro buggyer.

Hvilke mærker/producenter er de bedste?

Vi har testet mange forskellige Brushless systemer og det er desværre ikke dem alle der er lige gode. Vi ser ofte at fartregulatoren kun lige præcis kan klare motoren hvilket gør at der ikke er luft til for meget belastning. Vi er meget glade for EZRUN fra Hobbywing da kvaliteten er i top og der medfølger et suverænt programmeringskort som gør det legende let at lave alle indstillinger.

Vi har meget dårlige erfaringer med Mamba fra Castle Creation og Novak.

Hvilken LIPO batteripakke skal jeg vælge?

Lipo batterier er opgivet i 2 vigtige faktorer V og C. V står for spændingen (typisk 7,4V eller 11,1V). LiPo batterier har en højere cellespænding og bedre afladningskurve end NiMh. Kort sagt opfører LiPo sig under hele afladningen som et nyopladet NiMh batteri gør i de første 2 minutter.

C er det tal som bestemmer hvor meget batteriet kan levere uden at tage skade. For at finde ud af batteriets reelle output skal man gange kapaciteten med C tallet. Eksempel:

   mAh x C = OUTPUT i AMPERE

   5400mAh X 20C = 108.000mA = 108 Ampere konstant!

   2000mAh x 40C =   80.000mA =   80 Ampere konstant !

I ovenstående eksempel er det faktisk 5400mAh batteriet som er det kraftigste.

Generelt kan man sige at 7.4V batteripakkerne egner sig både til offroad og onroad kørsel hvor 11.1V kan overbelaste systemet ved offroad kørsel.

Var denne artikel en hjælp?
3 ud af 3 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere.
Drevet af Zendesk